pris på udskiftning af kobling
Mon der er nogle dele af en bil der ikke er vigtige? Koblingen er helt sikkert ikke en af dem for det er den der viderefører omdrejningskraften fra bilens motor til hjulene… så uden den, kan bilen bare ikke ret meget andet end at køre ned ad bakke. Hvis man skal sige det lidt grundigere er det koblingen, der laver forbindelsen mellem to til flere roterende aksler. Er det en bil med manuelt gearskifte, er det koblingen der forbinder akslerne der kommer fra motoren med akslerne der drejer hjulene rundt. Så koblingen er helt sikkert, helt uundværlig.
Hvordan føles en slidt kobling?
Når du oplever at din kobling ikke helt opfører sig som den plejer, er det nok ved at være tid til at overveje at hente priser hjem, på udskiftning af koblingen.
Ting du kan være opmærksom på, kan være at Koblingen laver små ryk, som om den skal igennem en masse små bump.
Det kan være at den er lidt hårdere at trykke ned end den plejer at være, eller den ikke slipper helt så let igen som den har gjort.
Der kommer små lyde, som fra et tandhjul, når du bruger koblingen ved gearskifte.
Men altid er det vigtigt at få koblingen undersøgt, når den opfører sig anderledes end den plejer.
Ofte er der behov for udskiftning af hele sættet, som oftest består af en trykplade, udrykkerleje og en koblingsskive, og i sjældnere tilfælde et svinghjul.
Det er ikke muligt at se med sikkerhed om din kobling er slidt, her må du få en mekaniker til at kikke på det, da dele af koblingen er skjult inde i bilen.
Hvad du kan gøre for at passe på din kobling?
Det er jo rart at have nogle små fif der kan være medhjælpende til at koblingens levetid bliver forlænget, her er et par råd der kan hjælpe dig lidt på vej. Det første er at det altid er en god ide´ at starte bilen i det laveste gear, da det ellers kan have betydning for at du vil komme til at file på koblingen, når bilen skal køre.
Det er også en god ide´ at kende koblingspunktet i din bil, hvis du f.eks. skal holde stille op ad bakke, er det vigtigt for at undgå at bilen går i stå. Det kan også være en god hjælp at bruge håndbremsen, som en ekstra lille hjælp.
Altså når du holder stille, trækker du håndbremsen, herefter træder du koblingen ned og sætter bilen ned i første gear, så slipper du bremsen og sætter foden på speederen, når du så igen skal køre, giver du bilen lidt gas og slipper koblingen ganske langsomt.
Når du så kan mærke bilens motorkraft tage over, slipper du håndbremsen helt stille og roligt.
Tricket her er simpelthen at du slipper koblingen og håndbremsen på samme tid, og gør det så roligt at bilen vil køre fremad, uden du behøver at gasse ret meget op.
Går bilen i stå, så hiv i håndbremsen igen så den ikke triller bagud.
På denne måde slipper du for at file alt for meget på koblingen, og dermed mindsker du unødigt slid.
Kan man selv udskifte koblingen?
Gør det selv hobbymekanikeren, spørger helt sikkert sig selv om det mon er muligt selv at lave en udskiftning af koblingen, og det kan du selvfølgelig godt, med det rette udstyr og god tid i baghånden er det helt sikkert en mulighed. Her kommer en lille guide til dig der har lyst til at gøre det selv, men husk at læs hele guiden inden du går i gang, det er så ærgerligt at komme på afveje fordi man har misset et vigtigt punkt. Og til jer der ikke har lyst til at udskifte koblingen selv, kan i roligt springe videre til næste punkt.
Du skal som det første finde et godt sted at parkere din bil, det skal være plant og helt solidt da du skal kunne komme under bilen.
Herefter skal du finde bilens batteri, og frakoble den negative pol.
Nu er det så tid til at få bilens forende op i luften, du kan enten bruge en donkraft, en robust rampe eller solide bukke til formålet. Sørg for at den står fast og sikkert og stabiliser nu bilens motor enten ved at den bliver fastholdt fra oven eller støttet fra neden.
Er din bil baghjulstrukket skal du nu tage kardanakslen af, er den ikke det så hop videre til næste del.
Her skal du afmontere drivakslen, når det er gjort, skal du også afmontere koblingens kabler.
Herefter skal du finde bilens speedometer kabel, det skal afmonteres fra koblingen.
Find nu startermotoren, den skal løsnes fra motorblokken, her skal du afmontere de elektriske kabler, husk endelig at notere nøjagtigt hvor de sad inden du tager dem af.
Det er meget vigtigt så du ikke kommer til at lave fejl, når det igen skal samles da det kan betyde at du kortslutter hele bilens elektriske system, så du efterfølgende bliver nødt til at skifte alle de berørte kabler.
Blev du færdig med sidste punkt er det nu tid til at afmontere alle ledningerne fra motorhuset, husk igen at notere hvor de forskellige ledninger skal sidde, så du kan sætte dem tilbage på deres rette plads igen.
Nu skal du placere en donkraft, eller noget der er massivt under bilens kobling, så du kan få et godt tryk under den.
Nu skal du løsne alle bolte fra koblingen, og herefter afmontere den helt fra sin fatning.
Nu skal du forsigtigt fjerne bilens kobling, måske bliver du nødt til at løsne lidt af trykket fra støtten du har lavet ved hjælp af donkraften, eller den massive del du valgte at bruge.
Husk at undersøge trykpladen og svinghjulet så du kan finde nogle kendetegn der kan hjælpe dig med at sætte det hele rigtigt sammen igen, det skal være i nøjagtigt samme position som det var før, når du når til at samle delen igen.
Når du har fundet dine kendetegn og føler dig sikker, løsner du alle de møtrikker der holder trykpladen, fjern den sammen med koblingspladen.
Undersøg nu svinghjulet for skader, afmonter det og gør det grundigt rent hvis det er uden skader, har det skader skal det selvfølgelig også udskiftes.
Se efter om der er olielækager omkring koblingsområdet, hvis der er skal det også gøres godt rent.
Kontroller også kuglelejet i midten af svinghjulet, det er vigtigt at alle kuglerne i kuglelejet bliver smurt rigtigt.
Det er også vigtigt at huske at gøre krumtapakslen grundigt rent, før du udskifter svinghjulet. Når svinghjulet igen er tilbage på dens plads, spænder du boltene fast i stjerneformationen, spænd dem med det rette moment, dette kan du læse om i bilen instruktionsbog så du får det rette for din bil.
Nu sætter du så, den nye kobling og trykplade på deres plads.
Og det er nu blevet tid til at samle det hele igen, gør det i modsat rækkefølge af da du skilte det ad, vær ekstremt grundig med de elektriske ledninger, husk at sætte det hele på deres rette pladser følg alt det du tidligere har noteret.
Når alle delene igen er blevet samlet, og du føler dig helt sikker på at alt sidder hvor det skal, er det blevet tid til at bilen skal sænkes forsigtigt ned igen.
Start bilen og kør en lille stille tur i et roligt og sikkert område, hvor du ikke forstyrre nogen eller selv bliver forstyrret så du kan koncentrere dig om at undersøge om din kobling virker helt som den skal. Er du ikke helt sikker på at din kobling virker helt efter planen, vil jeg anbefale at du får bilen til et værksted, og her får den kontrolleret af en mekaniker.
Få den gode pris på udskiftning af koblingen
Og til alle jer der har sprunget guiden over, og gerne vil have den sikre løsning at få en professionel til at lave koblingen, så I selv kan bruge alt den værdifulde tid til sjovere ting, er det en god ide´ at få hentet lidt forskellige tilbud hjem, da mekanikerne jo ofte har forskellige timepriser og er opgaven en tidsrøver som det f.eks. er med udskiftning af koblingen, kan der være mange penge at spare.
En anden ting der også spiller ind på prisen for udskiftning af koblingen, er selvfølgelig også hvilken bil og bilmærke du har.
Det er selvfølgelig også lidt omfattende at finde forskellige mekanikere og indhente priser fra dem, men det er der heldigvis også råd for, klikker du dig videre her kan du udfylde en lille formular der handler om din bil og det arbejde du ønsker at få udført og snart vil du modtage tre forskellige tilbud fra tre mekanikere, nemmere kan det næsten ikke blive.